5 tips til dig med en drøm om specialstyrkerne
- John Allan
- 2. nov. 2023
- 8 min læsning
De danske specialkorps er en drengedrøm for mange unge (og voksne) mænd, og rigtigt mange stiller hvert år op til de forskellige optagelsesprøver med drømmen om at blive jægersoldat, frømand eller noget helt tredje. Men optagelseskravene og prøverne er som regel hårde, og langt de fleste falder fra, før de er kommet i gang. Dette kan have mange årsager, men sandheden er, at mange bare ikke er godt nok forberedte. Efter mange år i Militæret, har jeg efterhånden kendt mange som har søgt den vej. Ud fra deres erfaringer har jeg sammensat denne lille guide med 5 tips, som du kan tage med.
Dette er ikke en opskrift til hvordan du bliver jægersoldat eller frømand, for vi er alle forskellige, og vi tilpasser os også træning på forskellige måder. Dette er derimod nogle gode råd, som du kan tage med i din træning, så du er bedre stillet rent fysisk i forhold til din forberedelse til Forsvaret, herunder bl.a. Frømandskorpsets og Jægerkorpsets optagelsesprøve. Selvom du ikke vil gå specialkorpsvejen, men i stedet søger andre grene af Forsvaret, er de her fem råd stadig gode at tage med i forberedelsen, for du KOMMER til at gå med rygsæk, du KOMMER til at få vabler, og du KOMMER til at have ondt. Jeg håber at du kan bruge dem. God fornøjelse.
1. Hav styr på optagelseskravene (med overskud)
Der er mange ubekendte faktorer i forhold til kursusforløb og hvordan elever presses, men er der et sted, hvor det er ekstremt nemt at forberede sig, så er det på optagelseskravene. Det kræver ikke meget mere end en hurtig googlesøgning, og så kan du se hvad der testes i selve optagelsesprøven, altså hvilke fysiske parametre der skal være styr på, for at have en mulighed for at gå videre. Alt for mange stiller op til optagelsesprøven, og så kan man ikke tage sine 5 kropshævninger, eller der mangler lige pludselig 50 m på coopertesten. Alt dette kan selvfølgelig skyldes mangelfuld forberedelse, men det kan også være nervøsitet, eksamenspres, Kald det hvad du vil. Derfor er mit første råd, og den allermest lavthængende frugt, at du skal kunne honorere de fysiske rammer, der er opstillet, på alle tider af døgnet. Sæt højere krav til dig selv.
Du skal kunne tage løbeskoene og løbe coopertesten på kommando. Hvis kravet er 2900 m på en coopertest, så sigt efter mindst 3100 m. Skal du kunne lave 5 pull ups, så gå efter at kunne tage 10. Det her gælder uanset hvor træt eller ødelagt du er. Disse ting er simpelthen for nemme at forberede sig til, til at de ikke bare skal kunne tages på rutinen på selve dagen.
2. Tag dig af dine fødder
Fodpleje er alfa og omega, hvis du vil nå langt på nogle af de lidt sjovere af Forsvarets kurser. Det er kurser, hvor du vil komme til at gå ofte, gå langt og gå med tung oppakning, og det kommer du ikke til at gøre i særligt lang tid, hvis du ikke passer på dine fødder. Det kan være noget så banalt som uklippede tånegle, hård hud, fodsvamp og lignende.
Der findes blandt andet “gode” råd om, at man skal opbygge hård hud på fødderne, så de kan hærdes og blive modstandsdygtige. Men det kunne ikke være længere fra sandheden. Hård hud kan potentielt medføre mange grimme og irriterende setbacks. Du risikerer at huden sprækker, og det kan i sig selv gøre ondt. Kombineret med mange kilometer dag ud og dag ind, i svedige sokker, og støvler der måske er våde, fordi i har været igennem noget vand, hvordan mon sådan en god sprække i hælen vil have det med det? Det er en kæmpe bakterie rede. Der går betændelse i skidtet, og så er du på vej hjem fra kursus, før du får set dig om.
Sørg for at tage dig af dine fødder, så hjælper de dig igennem. Her er et par forslag til hvordan du kan holde fødderne tip top klar:
Sørg for at holde din hårde hud nede med en fodfil eller pimsten, og sørg for at smøre dem med fodcreme.
Klip dine negle, så de ikke bliver nedgroede, og/eller falder af fordi de bliver så lange at de trykker på din skosnude
Undgå fodsvamp ved at holde dine fødder tørre. Tørre fødder og sokker minimerer samtidig risikoen for unødige vabler, da fugtige/våde sokker skaber friktion, som skaber varme og dermed vabler.
Vabler under din træning er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det betyder nemlig, at du kender dine hotspots, og du ved også hvor du skal være ekstra opmærksom, når du taper dine fødder op. Hotspots er områder, hvor du er i risikozonen for at få vabler og kendes ved rødme og ømhed. Du ved derfor, at det måske er her, der skal lægges en gang sportstape eller englehud, eller hvad du nu kommer på, inden du begiver dig ud på din tur.
3. Få styr på din svømning
Svømning fylder meget. Derfor er det vigtigt at få styr på din teknik, da en god teknik i svømning giver en bedre fremdrift og minimerer skadesrisikoen. Desuden kan en tur i svømmehallen også fungere som aktiv restitution. Der er også nogle andre aspekter af denne disciplin i baljen, som du med fordel kan give lidt ekstra fokus:
Dykning: Hvor god er du til at holde vejret, mens du laver forskellige opgaver under vandet? Dette er bestemt noget der er godt at øve, når du er i svømmehallen. Smid det på som en god finisher. Saml ringe op fra bunden, smid nogle porte ud, som du skal igennem, eller sæt dig på bunden og bind knob, eller tag finner og maske på og svøm langs bunden. Der er mange muligheder for fede lege/øvelser på bunden af bassinet.
Koldt vand er en stor del af træningen, uanset om du vil være jægersoldat, frømand eller i Siriuspatruljen. Derfor kan du lige så komme i gang med at kuldetilvænne fra start. Den kan være led, hvis du starter med at hoppe i baljen i december måned, hvor vandet er ret koldt. Start i stedet tidligt efterår. På den måde kan du gradvist vænne dig til det kolde vand.
Få lagt en overskuelig plan for et svømmepas. Ikke noget med teknik, som du vil gøre i svømmehallen, men i stedet få svømmet nogle baner i de forskellige stilarter, træd vande, øv afklædning. Der findes mange forskellige ting at tage fat i. Og noget som du helt sikkert ikke kommer til at fortryde er, at lære at svømme i uniform og støvler, for hvis du aldrig har prøvet det før, når du kommer til optagelsesprøverne, vil du få dig en grim overraskelse. Det er nemlig hårdt, både fysisk og psykisk, da du lige pludselig opdager, at du nærmest ikke kommer nogen vegne.
Du skal være opmærksom på, at du helst skal have en makker med, når vandet begynder at blive koldt.
4. Marchtræning
March fylder meget, hvis du vil i et af specialkorpsene. Du skal kunne gå langt, du skal kunne gå hurtigt, og du skal kunne gå med tung oppakning. Et studie fra USA, som blev lavet for at undersøge vigtigheden af march for at gennemføre deres SFAS (Special Forces Assessment and Selection), og det viste sig at blandt dem der lå blandt i den dårligste fjerdedel på marchturene, var der kun 10 procent der gik videre. Blandt den bedste fjerdedel på marchen var der hele 65% der gik videre, så der er ingen tvivl om, at hvis du er god til at gå med rygsæk, er der også større chance for, at du kommer til at klare dig godt på de her kurser.
Derfor er det vigtigt at komme i gang med marchtræningen tidligt, så du kan få gået både støvlerne til, men i lige så høj grad få gået dine fødder til, for det tager tid at træne sig op til at gå langt, da march er hårdt og opslidende. Det er derfor vigtigt at starte konservativt og gradvist bygge distance og vægt op. Hvis vi går for aggressivt til værks, og øger både distance og vægten i rygsækken for hurtigt, risikerer vi at blive skadet.
En af de trælse overbelastningsskader som følge af for tung rygsæk for tidligt er hælspore. Hælspore skyldes en overbelastning i en lille slimsæk, der ligger under hælen, og føles som om at du går på glasskår. Når du har hælspore, har du ondt i hælen, og smerterne bliver værre, når der lægges vægt på foden. Hælspore er ikke en akut skade, men den bygger sig i stedet op over flere måneder op til et år.
Skinnebensbetændelse er en anden grim en. Den er meget udbredt blandt løbere og marchtrænere som er nye, og vil for meget alt for hurtigt. Skinnebensbetændelse er en irriterende og smertefuld skade, som kan mærkes på skinnebenet (sjovt nok), og hvis din skinnebensbetændelse forbliver ubehandlet, og du fortsætter træningen, risikerer du i sidste ende at få et træthedsbrud, og så er det game over.
Her er et par gode tips til hvordan du starter op og får progression i din marchtræning:
Når du starter med at gå med oppakning, så nøjes med en ugentlig tur. På sigt kan du øge til to ture.
Har du vægt i rygsækken, så start med at gå 60 min, og derefter kan du øge ca 10 % ugentligt op til maks 30 km. Det er fint med enkelte lange ture, men det hele handler om at holde sig skadesfri.
Start evt. med at gå hurtige ture uden rygsæk (her må du gerne gå flere ugentlige ture) i et par uger, så derefter fyld 5 kg i rygsækken. hver 2-3 uger kan du fylde 5 kg i, op til maks 20 kg. Der er ikke noget galt med enkelte tunge ture, men det hele handler igen om at holde sig skadesfri.
Lær at gå om natten, og gerne med kort og kompas.
5. Restitution
Restitution dækker over flere ting. Det er blandt din kost. Sørg for at få nok brændstof ind, så der er masser af benzin på motoren. Men det er i høj grad også din søvn. Søvnen er faktisk den vigtigste faktor. For når du sover, genopbygger din krop sig selv, og efter de famøse 7-9 timer vil dine batterier være opladede til at tage en tørn mere.
Restitution er alfa og omega hvis du vil komme i mål med det projekt som hedder Projekt Specialstyrker. Der er så mange discipliner, som du skal være stærk, hurtig og/eller udholdende i, som alle er hårde og opslidende på kroppen, og du skal være så frisk til dem alle som overhovedet muligt. Du kan sidde med verdens bedste plan i hånden, men hvis du ikke har styr på din restitution, ender du med at brænde ud eller, endnu værre, at blive skadet.
Alt det der med at man skal træne sig op til at kunne arbejde under søvnmangel og under sult, holder ingen steder i dag. Forskellige studier har debunket det der med at man kan træne at arbejde under træthed. Et er at sidde/gå i en skov alene om natten, eller hvad du nu går og laver for at træne dit arbejde under træthed. Noget helt andet er at gøre det samtidig med, at du ikke har sovet i tre døgn, du er sulten og du er mega presset fordi der går en instruktør og råber dig ind i hovedet hvor uduelig du er. Sådan noget kan du ikke træne til ved at rende rundt alene. I stedet går du bare og bliver træt og ikke restituerer. Der er igen ikke noget galt i at tage enkelte ture, for at mærke hvordan det er, at være presset til kanten, men de træninger giver ikke andet end erfaring til rygsækken, men fokus bør istedet være på at holde sig skadesfri.
En anden faktor, som du kan spille ind, er aktiv restitution. Men hvad er det? Det kan være en stille og rolig gåtur, en langsom løbetur, en tur i svømmeren, eller endda bare en helt let styrketræning. Her handler det egentlig bare om at få sendt noget blod rundt i kroppen uden den vilde intensitet, så alle affaldsstofferne kan blive sendt ud af musklerne. Det dummeste du kan gøre er, at smide dig på sofaen og så bare lege sofakartoffel til næste træningspas.
Der er mange flere punkter man kan tage fat i, men her er fem, som du kan bruge i din træning fremadrettet. Kan du komme i tanke om flere? Smid gerne en kommentar og lad mig høre.
Når jeg lægger en plan med dig, vil jeg altid tage udgangspunkt i optagelsesprøverne, og så snart vi kan honorere de forskellige krav der stilles, kan vi tænke ud af boksen. Træning er ikke raketvidenskab. Der står sort på hvidt, hvad du skal kunne, og man bliver god til det man træner, så der er ingen undskyldning.
Går du med en drøm om at komme i Forsvaret eller Politiet, eller vil du bare gerne være stærkere og have mere overskud i hverdagen? Så lad mig hjælpe dig i mål. Udfyld kontaktformularen, eller skriv til mig på Instagram.
Følg med på Instagram for flere opslag omkring træning til Forsvaret og Politiet. Jeg ser frem til at høre fra dig.
Коментарі