Kort og kompas - Orientering med stil

Lær at bruge kort og kompas

Hele verden er digitaliseret i dag. GPS'er findes i alle afskygninger og mere end en milliard mennesker bruger i dag Google Maps til at finde fra punkt A til punkt B. Men hvad gør du den dag din gps går i stykker, eller din telefon løber tør for strøm? Når vores elektroniske livsledsagere tændes og kobles til, kobler vi hjernen fra og mister en helt basal evne: nemlig evnen til at orientere os. 

I min optik er det en helt basal egenskab at kunne orientere sig med kort og kompas, hvis du går med en drøm om at komme i Forsvaret, og gerne vil videre fra værnepligten, men især hvis du går med tanker om SSR, Siriuspatruljen, Jægerkorpset eller Frømandskorpset. Indlægget deles op i to: I første del ser vi på, hvordan vores to værktøjer er bygget op, dernæst går vi i dybden med nogle værktøjer til, hvordan de kan bruges.

Kompas

Kompasser kommer i mange forskellige afskygninger og prislejer. Du skal gøre op med dig selv, hvad du skal bruge det til. Et kompas specifikt til orienteringsløb, ser markant anderledes ud end et “almindeligt” kompas. I dette indlæg vil vi tage udgangspunkt i et kompas lignende det, som udleveres i Forsvaret. Herunder gennemgås de forskellige dele, og hvad de bruges til. 

Opbygning

Kompasdele

• Kompaslåg: I kompasser med låg vil der være et spejl, med en sigtekærv og en sigtestreg. Disse bruges blandt andet, hvis man skal gå efter en kompasretning, til at sigte efter genstande, som man kan gå efter.

• Kompashus: I kompashuset er der en kompasnål, hvor den røde ende altid peger mod nord. Der er en fast nordpil og meridianlinjer, som bruges til at nordvende kortet og udtage retninger. Gradsinddelingen er til at aflæse retninger fra kort til kompas og fra kompas til kort. På militærkompasser vil der på bagsiden af kompashuset være en TS inddeling. Hvor graderne er 0-360 grader, går TS fra 0-6400.

• Kompasbund: På selve bunden er der ofte en lineal til at måle afstande, samt et kortmål til at aflæse koordinater.

Kort

Første gang du ser på et kort, kan det virke uoverskueligt med streger, figurer og betegnelser overalt, men når du lærer kortet at kende, vil du se, at det faktisk er til stor hjælp. 

Målestok

Et kort er i princippet en tegning af terrænet set fra oven. Det kommer i forskellige størrelser og forskellig detaljeringsgrad alt efter hvad målestoksforholdet er. Målestoksforholdet angiver forskellen på en størrelse fra kort til virkelighed.

Det mest normale kort, som der arbejdes med i Forsvaret, er et såkaldt 2-cm kort. Her er målestoksforholdet 1:50000, altså 1 cm på kortet, svarer til 500 m i virkeligheden. Der går derfor 2 cm på 1 km. Smart ;) Når du ved det, kan du bl.a. måle afstanden mellem to punkter ved hjælp af kortet (hvis jeg lægger en lineal på kortet og aflæser afstanden mellem to punkter til 6,2 cm, ved jeg at der vil være 3,1 km i lige linje i virkeligheden). På kort til orienteringsløb vil målestoksforholdet ofte være 1:10000, altså 1 cm svarer til 100 m.

Signaturer

På kort vil der altid være mange signaturer. Dit kort er opbygget omkring disse. De fortæller, hvad du kan finde i terrænet, og er værdifulde, når du skal finde rundt via kort og kompas og skal ruteplanlægge. Af de vigtigste signaturer kan nævnes: bebyggelse, stier/veje, vandløb, skov, åbent landskab, vådområder osv. De er tegnet ind i forskellige farver:

• Sort: Menneskeskabte objekter (bebyggelse, store ledninger og master, veje osv)

• Blå: Vand (søer, hav, åer, vådområder osv.)

• Grønt: bevoksning (skove, plantager, bevoksede områder)

• Brunt: højdekurver til at aflæse højdeforskelle i terrænet. Beskrives yderligere herunder.

• Rød: Motorveje og andre større veje

Hvis du er i tvivl, vil der altid være en signaturforklaring på kortet. Signaturerne bruges primært til to ting: at lægge en rute ud fra (lad være med at lægge en rute igennem de blå områder på kortet), og måludpegning 

Højdekurver

Bakker, dale og slugter er ligeledes tegnet ind på kort. Dette er gjort med højdekurver som viser højdeforskellene i landskabet og er anført i højde i forhold til havoverfladen. Når du ser på kortet, vil kurverne være tegnet ind som brune streger, som bugter sig på kortet, og de vil ofte ligge i lag med varierende afstand, afhængigt af hvor stejl eller flad en stigning vil være. Jo tættere streger er, jo stejlere vil stigningen være. Hver streg angiver en distance. Dette kaldes ækvidistance. Da Danmark er forholdsvist flad, er ækvidistancen på et 2 cm kort i Danmark (1:50000) 2,5 m højdeforskel mellem hver streg. På kortet vil der også være bakketoppe (toppunkt), som er symboliseret med en prik og et tal, der angiver højden over vandoverfladen, og sænkninger i terrænet, som er markeret med et kryds.

Koordinatsystem

Dit kort er inddelt i parallelle lodrette og vandrette streger (længdegrader og breddegrader), kaldet meridianer. Dette er fordi jordkloden er opbygget som et stort koordinatsystem, kaldet UTM nettet, som består af 60 øst-/vestgående zoner (fra 00-60). Hver zone er inddelt i nord-/sydgående bælter, som hver får et bogstav. Sammen giver denne kombination af tal og bogstaver betegnelsen for selve zonen. 

Disse områder er så store, at de yderligere er inddelt i et 100 km kvadratnet. 100 km kvadraterne er yderligere betegnet med to bogstaver og er inddelt i 100x100 1 km kvadrater for at lette udtagningen af koordinater/referencer. 

Hvis en komplet reference skulle nedskrives, ville den hedde 33U UB 561 237. I daglig tale vil oftest blot benyttes selve koordinaterne (561 237).

Hensigten med dette afsnit er ikke at komplicere eller forvirre, men blot for at oplyse. Herunder vil du lære mere om hvordan kort og kompas benyttes, samt udtagning af koordinater/referencer.

Nordvending

Kompas: Når vi navigerer med kort og kompas, er det altid vigtigt at vide, hvor nord er. Når der er styr på nord, ved vi også hvor øst, vest og syd er. Et kompas nordvendes ud fra tre simple skridt:

1. Stå udenfor (i god afstand til elmaster og store metalliske objekter).

2. Hold kompasset vandret med kompashuset pegende lige frem (kompashuset indstilles på 0 grader).

3. Drej rundt til den røde ende af kompasnålen ligger i nordpilen i kompashuset. Du kigger nu mod nord.

Kort: Når du skal i gang med at navigere med kort og kompas, bør du altid starte med at nordvende dit kort. Principperne er nogenlunde de samme som med nordvending af kompasset. 

1. Læg kort og kompas på en plan overflade.

2. Kompasnålens nordende drejes ind i kompashusets nordpil (som er indstillet på 0 grader), som peger ligefrem.

3. Drej kortet i samme retning, så de nord/sydgående meridianlinjer på kortet ligger parallelt med meridianlinjerne i kompashuset. Dit kort peger nu mod nord.

Krydspejling

Det er ikke nødvendigvis svært at finde ud af, hvor man befinder sig på kortet ved hjælp af kompasset. Ved krydspejling er det nok at vi kender to punkter. Disse punkter skal dog kunne aflæses på kortet og kunne observeres i terrænet. Dette kan dog være udfordrende, hvis du står i en skov. Krydspejling kan deles op i 4 punkter:

1. Tag en pejling mod punkt 1 (peg kompasset imod den, og drej kompashuset til kompasnålen ligger i nordpilen).

2. Tag en pejling mod punkt 2

3. Tegn en lige streg fra hvert punkt i de grader, som du kunne aflæse fra kompasset.

4. Der hvor stregerne mødes, er din position

Jo større og tydeligere dine to pejlepunkter er, jo nemmere er det at aflæse din position. Bakketoppe, kirker, tårne og master kan være gode pejlepunkter.

Pejling med kompas

Når du går med kort og kompas, er det vigtigt at du kan finde ud af at navigere med kompasset og finde den retning som du skal. For at sikre at vi går den rette vej, kan vi lægge en kompaskurs til at lave en finde den direkte retning fra A til B. Ved at følge fire simple skridt, kan du være på vej tværs gennem skoven til næste punkt.

1. Kompasset lægges på kortet, så kanten af kompasset (linealen) flugter fra punkt A til punkt B, og kompaslåget peger mod marchretningen.

2. Kompashuset drejes til meridianlinjerne i kompashuset flugter med de nord-/sydgående meridianlinjer på kortet, og den faste nordpil i kompashuset peger mod nord. Herefter er det forbudt at røre ved kompashuset.

3. Hold kompasset op foran dig, med enden af kompasset pegende fremad, og drej dig rundt til den røde ende af kompasnålen befinder sig midt i den faste nordpil i kompashuset.

4. Kompasset peger nu den retning, som du skal gå.

Hvis der skal krydses større distancer, og jeg skal følge min pejling (kompasgang), er det vigtigt at være opmærksom på terrænet, og det er derfor nødvendigt at kontrollere retningen jævnligt. Dette gøres ved at indføre pejlepunkter (markante terrængenstande som træer og lignende), som jeg kan sigte efter med mit kompas. 

5. Sigt efter en markant genstand (træ eller lignende) med kompasset i den retning, som kompasset peger og gå efter den.

6. På den anden side af genstanden sigter du nu efter et nyt pejlepunkt. Dette gøres til du når dit mål.

Udtagning af kortreference

Koordinater, eller kortreferencer, bruges til at markere en position fra et kort til virkeligheden og omvendt, og i den perfekte verden skal to kriterier opfyldes:

1. Vi skal bruge et sted/objekt, som SKAL kunne findes på kortet (vi bliver nødt til at kende de forskellige signaturer på kortet.

2. og så skal vi bruge et koordinat, som vi udtager fra kortet.

Lad os bruge kortet herunder som eksempel, og finde koordinatet på Strandgård. Når koordinater udtages fra et 2 cm kort, anvendes et såkaldt 6-cifret koordinat. Først skal vores 1 km kvadrat udpeges. Der startes altid med den nord-/sydgående meridian (78) og derefter den øst-/vestgående (15). Strandgård befinder sig derfor i km kvadrat 78 15. 

Lige nu ved vi at gården befinder sig i et område på 1x1 km. Men da der kunne have været flere gårde indenfor samme kvadrat (eller vejkryds, hegn eller hvad end vi leder efter), har vi behov for at præcisere placeringen.

Husk at 1 km på et 2 cm kort (1:50000) er 2 cm, og feltet deles op i ti bidder, hvor 100 m i virkeligheden svarer til 2 mm på kortet (husk at der er lineal på kompasset). Da jeg var i Forsvaret, lærte jeg en huskeremse til udtagning af koordinater:” Hen ad gaden, op til pigen.” Du kan kalde det som du vil, så længe det giver mening for dig. 

• Fra min nord-/sydgående km linje (78) måler jeg hen ad gaden til gården (10 mm som svarer til 500 m). Første del af koordinatet er derfor 785.

• Fra den øst-/vestgående km linje (15) måles derefter “op til pigen (gården)”. Der er ligeledes 10 mm, så sidste del af koordinatet er 155

•  Kortreferencen er derfor Strandgård 785155. Dette kaldes for et 6-cifres koordinat. Selvom det skrives som et 6-cifret tal, udtales det ikke sådan. koordinatet udtales som I talesprog vil det i stedet være

  
  

  "otteoghalvfjerds fem - femten fem"

Usikkerheder

Når vi arbejder med kompas, er der nogle ting som vi skal være opmærksomme på, for at vores kompas fungerer optimalt.

• Et kompas er reelt bare en magnetisk pil, der peger mod magnetisk nord. Når du aflæser nordretning med kort og kompas, findes et begreb som kaldes misvisning. Misvisning opstår, fordi den magnetiske nordpol (den du aflæser på kompasset) ikke ligger samme sted, som den geografiske nordpol (den du aflæser på kortet). Altså er den måling du tager med kompasset ikke den samme, som den der foretages med kortet. Misvisningen er ikke nævneværdig i Danmark og resten af Skandinavien, og derfor går vi ikke mere i dybden med det, men jo længere mod nord (Grønland) du kommer, jo mere markant vil den være. 

• Husk at kompasnålen er magnetisk, så når du pejler med dit kompas, vil det give forstyrrelser, hvis du står tæt på noget magnetisk eller metallisk, som biler, togskinner eller andet. Du skal skal også holde god afstand til elmaster, højtryksledninger og lingende.

• Kompashuset, hvor kompasnålen ligger, er fyldt med væske for at dæmpe kompasnålens bevægelser. Men når temperaturen i omgivelserne falder (til under 0 grader), kan væskens volumen falde, som skaber en luftboble i kompashuset, så den ikke virker. Ved at lægge kompasset på radiatoren, kan væskens volumen stige, og boblen vil ofte forsvinde. Kompashuset er som regel lavet af plastik, som ikke er 100% tæt, og over årene vil væsken stille og roligt fordampe.

Det kræver træning at blive god til at arbejde med kort og kompas. Så derfor er det vigtigt, at det øves ofte. Inkorporer det gerne som en del af din marchtræning, når du går i skoven. Det er muligt at finde udsnit af 2 cm kort på nettet. Du skal blot søge på topografiske kort. Men vær opmærksom på at det skal være 1:50000, kortet skal være med UTM net og så skal der være længde/breddegrader. 

Går du med en drøm om at komme i Forsvaret eller Politiet, eller skal du bruge hjælp til at blive klar til din værnepligt? Så lad mig hjælpe dig i mål. Udfyld kontaktformularen, eller skriv til mig på Instagram.

Kom igang i dag

Følg med på Instagram for flere opslag omkring træning til Forsvaret og Politiet. Jeg ser frem til at høre fra dig.